Saturday, March 17, 2007

17 marts

Efter ankomsten til Skt Thomas og hovedstaden Charlotte Amalie har vi fisket fra skibet og fra molen, men det gav ikke så meget. Derfor tog vi i går til byen Red Hook på østsiden af Skt.Thomas. Her købte vi et kaste-net. Vi har nemlig ofte stået og kigget på en del større og mindre fisk ved havne kanter etc. men når vi så har sat krogen i vandet - så smuttede fiskene. Theis fra et af de andre projekter viste os kunsten at kaste med sådan et net i dag. Han kastede og kastede og fangede en del fisk alt imens Per og jeg tog prøver ud. Vi fik lige 16 prøver og 8 nye arter på den konto. Yderligere fik vi her til aften halet tre store barracudaer samt to mindre fisk ind fra gummibåd udfor kysten ved Ch. Amalie. Alt i alt en rigtig god dag for os, vore to lystfisker venner herude (Søren og Theis) og ikke mindst for vort projekt. Vi fik taget prøver ud fra Barracuda lever og milt i bølgegang fra båd i susende fart!

Tuesday, March 13, 2007

13. marts

Idag sejler vi så hurtigt at adskillige forskere river sig i håret over det. Ruten er den direkte mod Skt Thomas. Selv søopmålings projektet vil gerne have os ned på 14 knob, da det også går lidt for stærkt for dem. Da jeg var noget træt ovenpå sygdom i går, sov jeg længe i vort lukaf men blev dog vækket af brandøvelse. Per havde blandt andre oplevet, at en røg havde bredt sig udefra kabyssen på vores dæk og ind i messen hvor adskillige havde undret sig over dette. Men da alarmen gik var alle klar over at helikopter-hangaren nu var næste stop. Da vi var mødt deroppe blev vi krydset af en for en og jeg opdagede til min store overraskelse at vi allerede havde passeret Jamaica, Haiti og Dominikanske republik. Dette kan vi se på skærmen i hangaren der hele tiden viser placering, retning, vind og strøm data. Vi blev interviewet af Politikens udsendte vedrørende det at have gymnasie-elever med på togtben. Aviserne er vist fodrede med immunologi fra de tidligere togtbens deltagere på vores projekt. I hvert fald virker de ikke så interesserede i at høre om immunologi. De vil hellere høre hvad vi synes om expeditionen, om at have gymansielever på projektet, om hvem vi selv er og hvordan vi selv fik lyst til at blive forskere og i den stil. Ellers skete der ikke så meget denne dag - men vi sejler ekstremt hurtigt.

12. marts

Vi gennemsejlede Panama-kanalens sluser i aftes og undervejs blev der hujet af os fra en altan langs kanalen. Det var med Dannebrog og rød-hvide farver. På skibet blev Galathea-sangen spillet. Vi vinkede tilbage til folkene på land og oplevede et øjeblik suset som havde vi været det danske landshold der løb på banen. Det var stort! Man kunne også mærke, at det glædede besætningen på skibet.

Efter Panama lavede vi on natten et bundtræk med Agazzi-trawlet og der kom en masse mudder med op. Men hvor det tidligere træk før Panama havde været godt, var dette skidt for os. Pånær tre døde tunger som vi ikke kunne tage prøver var nettet fyldt med mudder. Vi besluttede derfor at hjælpe miljøfremmede stoffer-gruppen med at sortere mudder for forskellige dyr der kunne bruges af dem som indikatorer på miljøets forurening. Vi fandt desværre kun få levende snegle og muslinger samt en enkelt børsteorm og en enkelt blæksprutte. Vi havde dog på dette tisdpunkt arbejdet fra kl 2-6 nat og vi i hvert fald to der var påvej med søsyge. Mit holdt sig desværre dagen efter, men jeg fik et plaster på hos doc så nu er alt vel igen. Lektionen hedder noget i retning stå aldrig med hovedet nede i mudder imens skibet gynger. Efter Panama tog vinden til og skibet vipper nu godt.

Sunday, March 11, 2007

11 marts

Pyha, hvor er her varmt og fugtigt! Vi var igen på arbejde i dag, idet der blev fisket med bundtrawlt (agassiz) på 29 meters vand ved fire til seks tiden i morges. Miljøfremmede stoffer gruppen, som vi deler container med, var helt oppe på dupperne og de fik da også en del orm snegle og krapper med op. De sidder nu bla og undersøger snegle for penis reduktion og imposex (kønsskifte). Jeg føler mig helt hjemme, da jeg i sin tid skrev speciale om noget lignende! Tænk sig at vi her er i et lille samfund hvor det er normalt at gøre sådan nogle ting! Fra fiskene fik vi udtaget de organer vi skulle og gav igen galdeblæren videre til vore container-kolleger. Udbyttet i dag var en slags ulk, aborre, noget tunge samt ål etc som vi ikke kender de eksakte arter på. Vi ligger nu på red og venter på at få lov at komme i kortege gennem panama kanalen. Der forhandles lige nu. Det forlyder hernede at vi skal betale for vore arbejdscontainere som om vi havde gods i dem!

10 marts

Vi er spændte – fordi der skal trawles i aften og måske i morgen. Vi har fra broen fået lov at fiske på positionen 7°22´N x 79°32´W på omkring 1000m vand. Positionen er det sted i Panama bugten hvor Galathea2 havde et godt fiskeri. Vi nærmer os med hastige sømil denne position og sommerfuglene er begyndt at svirre i maven. Det er nu det skal briste eller bære. Vi har ikke haft mulighed for at trawle før på dette togtben pga. reparation af spillet der skal sænke og hæve wiren. Vi får måske mulighed for at fiske på den anden side af Panama på vejen mod Skt Thomas. Det kan dog først ske når vi er ude af colombiansk farvand, hvor vi ikke har fået lov at fiske. Ydermere ved vi fra broen, at skibet skal skynde sig mod de vestindiske øer så snart vi er ude af Panama-kanalen. Derfor er spændingen nærmest uudholdelig nu til eftermiddag. Som vi nærmer os Panama stiger luftfugtigheden og temperaturen.

Fiskeri nu til aften: Under fremadsejling havde vi på knap en time sænket trawlet til ca 900 meter og vi trak nu op igen efter melding fra broen om at der var en dybden nu var steget til mellem 930-950 meter. Således trak vi i en V form mod bunden. Undervejs var det temmelig spændende, da min tidligere vejleder på Universitetet Jens Tang og jeg pludselig sad og diskuterede hvor langt vi egentlig turde gå ned inden vi vendte om og trak op igen. Da vi gik igang med at trække op gik jeg ind i container2 og fik sammen med Per gjort alt klar til prøvetagning. Da vi endelig fik trawlet op steg spændingen til uanede højder og tumulten var overvældende da hele agterende pludselig var fyldt med journalister og kameraer og biologer der ønskede prøver.



Da vi fik trawlet op så det i første omgang ikke ud som om der var meget i - men i den nederste del af nettet var et væld af dybhavsfisk med farvestrålende øjne og lysorganer på undersiden. De fleste af disse har en meget stor mund så de kan fange hvad der må falde ned i dybet af føde. Vi havde bla. en del prikfisk og en eller flere fisk af slægten Chauliodus. Disse er lange tynd fisk med et stort hovede, underbid og lange krogede tænder, der rækker langt ud over munden. Denne såvel som mange andre dybhavs fisk trækker om natten op fra dybet til 4-500 meters dybde og muligvis derfor fik vi så mange.

Vi fik fordelt goderne og i vores container to kom der nu pres på da vi tog ud til eget projekt samt galdeblære til miljøfremmede stoffer projektet, muskelbiopsi og vægt til kulstof projektet, nyre, milt og lever samt blodprøve, længde-mål og billede til vort eget projekt. Det gik faktisk rigtig godt selvom der på et tidspunkt var pres på i vores container. STV var tilstede med kamera for at følge espergærde eleverne tage blodprøve imens Per og undertegnede masede på med prøvetagning. Vi havde heldigvis aftalt med de øvrige grupper at vi fik lov at bruge hele container to under denne prøvetagning.





Vi var færdige hen på natten og havde da taget prøver fra en del forskellige dybvandsfisk. På broen fik vi melding om at vi får et bundtræk med Agazzi trawlet på ca 30meters vand længere inde i panama bugten i morgen.

9. marts

I dag har vi været ude at fiske to gange med stang fra gummibåd sammen med bla Søren fra maskinen, Theis fra DOM projektet og Frederik(!). Espergærde folkene var også med. Desværre var det eneste vi landede en håndfanget havskildpadde på ca. 45cm i diameter. De grønne havskildpadder som denne kommer til overfladen for at ånde og parre sig. Udfra den korte hale tror vi det var en hun.



Her til aften da vi var ude i gummibåden igen fik
vi et fantastisk hug, en blue marlin på mindst 40 kg efter eksperternes mening. Linen knækkede men til gengæld sprang kæmpe fisken fire gange hen over vandet. Det var en god fisketur! Da vi endelig kom hjem til skibet og lod kranen hive os og gummibåden på dæk var det næsten mørkt.


Om aftenen blev knap 7000 meter af wiren på spillet rullet ud og derpå ind igen for at den skulle ligge ordentligt. Nu er vi klar til at fiske for alvor. Imens underholdt Frederik med et foredrag om den ekspedition han tidligere har deltaget i på nordgrønland.

Saturday, March 10, 2007

8 marts 2007

Da skibet (Vædderen) fra Galapagos mod Panama krydsede ækvator skulle vi døbes. Kong Neptun og kone samt skibspræsten stod for dette ritual og både Per og jeg blev da også behørigt døbt henholdvis Salmo confusus og Den Robuste Fiskedoktor. Ritualet kan vi dog ikke berette meget om da det er yderst hemmeligt! Vi fik rigget alt hvor udstyr til i dag og lavet aftaler om fiskning fra gummibåd med fiskestang i morgen, snakket med pressen og med de to gymnasium-elever Anne-Mette og Jacob samt deres lærer Henning fra Esbergærde gymnasium. Klassen havde vundet en konkurrence om at komme med på dette togt og disse to elever var af ekspeditionsfonden blevet udvalgt til at deltage. De deltager i vores projekt og det har vi megen glæde af. Om aftenen hørte vi foredrag om formidling fra pressen ombord.

Wednesday, March 7, 2007

Galápagos øerne & Darwin

Min kollega Per og jeg ankom til Galápagos øerne den 1 marts og tog i de følgende fem dage et mini-cruise på en lokal båd for at bese nogle af disse forunderlige øer. Galápagos betyder saddel på spansk og navngivningen kommer af de store saddel-lignende skildpaddeskjold der indhylder en af øernes større livsformer. Der er i det hele taget en del forskelligt liv på disse øer og udover de mastodontiske land og havskildpadder kan man ikke undgå at blive fascineret af suler, pelikaner, fregatfugle, firben, iguaner og meget andet. Bevæger man sig ned i vandet kan man se et væld af spændende fisk herunder papegøjefisk og pincetfisk, der græsser havbunden samt hajer og rokker der tager for sig af havbundens liv samt af de store fiskestimer man undertiden kan svømme rundt i her. En del dyr har specialiseret sig i at skaffe sig føde ved ganske særlige teknikker som sulen der kaster sig ned i vandet og øjeblikket efter dukker op på vandoverfladen med munden fuld af frisk fisk. De voldsomt store fregatfugle, der ikke selv er istand til dette nummer, jager i stedet de mindre fugle såsom suler og pelikaner i et forsøg på at fravriste dem føden "ud af munden". Livet på disse vulkanøer kan derfor i første omgang synes barsk, men i næste omgang forundres man over samspillet mellem de mange dyr der ses og høres på disse øer. Sådan er det selvfølgelig også med dyrelivet mange andre steder på jorden - men her er det der gør indtryk nok at det er så tydeligt.

Med det dyreliv og den kamp for føden der åbenbares for enhver der gider åbne øjnene her - er det ikke sært at den engelske naturforsker Charles Darwin, der besøgte disse vulkanøer for ca. 150 år siden, netop her udviklede en af hovedideerne i den moderne biologi nemlig den om arternes udvikling igennem naturlig selektion. Det er historien om hvordan det mere heldigt stillede individ overlever og derfor bringer de overlevelsesmæssigt bedste gener videre til sit afkom. I Darwins bog "Arternes Oprindelse" (opr. Origin of Species) oprulles et hav af eksempler på hvordan først og fremmest udseendesmæssige træk hos forskellige dyr viser at de har tilpasset sig en bestemt levevis der er gunstig i den pågældende situation. Mest kendt er nok Darwins finker hvor fuglenes næb-størrelse og udseende kunne relateres til finkens fødesøgning.

Da Galápagos øerne geologisk set er unge og fjernt fra det sydamerikanske fastland er øerne kun blevet sparsomt koloniseret med nye dyr hvilket har medført at disse har kunnet udvikle sig til nye arter i et nyt miljø uden påvirkning fra moder-populationen. Dette har givet udslag i et hav af arter der kun findes på disse øer (såkaldt endemiske arter) og for nogles vedkommende kun på enkelte øer. Galápagos øerne synes derfor at være det perfekte sted at studere udviklingen indefor dyregrupperne og altså også fisk. det kan derfor ægre os på projektet at vi ikke fik tilladelse af de lokale myndigheder til at studere udviklingen af fiskenes immunsystem i fiskene fra disse øer. Vores lille krydstogt her var derfor udelukkende ferie inden det for alvor går løs på Galathea3 togtben 15 hvilket startede nu hen under aften den 7 marts 2007.

Projektet

Det projekt jeg arbejder på herude hedder "immunsystemets oprindelse". Immunsystemet er det der beskytter os mod sygdom når vi bliver syge og hjælper os med at blive raske igen. I dette projekt vil vi prøve at undersøge hvordan menneskets immunsystem er opstået og har udviklet sig ved at undersøge immunsystemet hos de fisk vi fanger her på galathea3.
Det kan måske lyde lidt mærkeligt at vi vælger at kigge på immunsystemet hos fisk, men det skyldes at fiskene er opstået længere nede i den gren af det evolutionære træ, der indeholder hvirveldyrene (dyr med rygsøjle), og som bla har givet ophav til mennesker og aber. Da vi ved at mange af de dele af immunsystemet vi kender fra mennesker allerede er udviklet i fiskene kan vi ved at undersøge hvordan immunsystemets ser ud i fisk se noget om hvordan det immunsystem vi finder hos højere hvirveldyr som mennesket er skabt.
Til det formål forsøge vi at fange en høj diversitet af fisk på Galatheas togter jorden rundt. Fra fiskene udtager vi organer hvor vi og andre har vist at immunsystemet er meget aktivt. Fra disse organer oprenser vi genetisk materiale og undersøger de gener der har med immunsystemet at gøre. Vi studerer deres udseende for at kunne sammenligne med immunsystemets gener hos mennesket så vel som mellem fiskene indbyrdes. Vi vil prøve at bruge genernes udseende til at sige noget om deres funktion. Vi kan feks bruge sådan en viden når vi skal lave nye typer vaccination fordi dette kræver viden om hvordan immunsystemet fjerner virus, bakterier eller parasitter fra vores krop.
Men først skal vi have nogle fisk indenbords og det helst nogle som er vidt forskellige så vi kan få et godt bredt sammenligningsgrundlag - altså lidt mere end bare fisk man kan gå ned og købe hos fiskehandleren