Sunday, March 11, 2007

11 marts

Pyha, hvor er her varmt og fugtigt! Vi var igen på arbejde i dag, idet der blev fisket med bundtrawlt (agassiz) på 29 meters vand ved fire til seks tiden i morges. Miljøfremmede stoffer gruppen, som vi deler container med, var helt oppe på dupperne og de fik da også en del orm snegle og krapper med op. De sidder nu bla og undersøger snegle for penis reduktion og imposex (kønsskifte). Jeg føler mig helt hjemme, da jeg i sin tid skrev speciale om noget lignende! Tænk sig at vi her er i et lille samfund hvor det er normalt at gøre sådan nogle ting! Fra fiskene fik vi udtaget de organer vi skulle og gav igen galdeblæren videre til vore container-kolleger. Udbyttet i dag var en slags ulk, aborre, noget tunge samt ål etc som vi ikke kender de eksakte arter på. Vi ligger nu på red og venter på at få lov at komme i kortege gennem panama kanalen. Der forhandles lige nu. Det forlyder hernede at vi skal betale for vore arbejdscontainere som om vi havde gods i dem!

No comments: