Galápagos øerne & Darwin

Min kollega Per og jeg ankom til Galápagos øerne den 1 marts og tog i de følgende fem dage et mini-cruise på en lokal båd for at bese nogle af disse forunderlige øer. Galápagos betyder saddel på spansk og navngivningen kommer af de store saddel-lignende skildpaddeskjold der indhylder en af øernes større livsformer. Der er i det hele taget en del forskelligt liv på disse øer og udover de mastodontiske land og havskildpadder kan man ikke undgå at blive fascineret af suler, pelikaner, fregatfugle, firben, iguaner og meget andet. Bevæger man sig ned i vandet kan man se et væld af spændende fisk herunder papegøjefisk og pincetfisk, der græsser havbunden samt hajer og rokker der tager for sig af havbundens liv samt af de store fiskestimer man undertiden kan svømme rundt i her. En del dyr har specialiseret sig i at skaffe sig føde ved ganske særlige teknikker som sulen der kaster sig ned i vandet og øjeblikket efter dukker op på vandoverfladen med munden fuld af frisk fisk. De voldsomt store fregatfugle, der ikke selv er istand til dette nummer, jager i stedet de mindre fugle såsom suler og pelikaner i et forsøg på at fravriste dem føden "ud af munden". Livet på disse vulkanøer kan derfor i første omgang synes barsk, men i næste omgang forundres man over samspillet mellem de mange dyr der ses og høres på disse øer. Sådan er det selvfølgelig også med dyrelivet mange andre steder på jorden - men her er det der gør indtryk nok at det er så tydeligt.

Med det dyreliv og den kamp for føden der åbenbares for enhver der gider åbne øjnene her - er det ikke sært at den engelske naturforsker Charles Darwin, der besøgte disse vulkanøer for ca. 150 år siden, netop her udviklede en af hovedideerne i den moderne biologi nemlig den om arternes udvikling igennem naturlig selektion. Det er historien om hvordan det mere heldigt stillede individ overlever og derfor bringer de overlevelsesmæssigt bedste gener videre til sit afkom. I Darwins bog "Arternes Oprindelse" (opr. Origin of Species) oprulles et hav af eksempler på hvordan først og fremmest udseendesmæssige træk hos forskellige dyr viser at de har tilpasset sig en bestemt levevis der er gunstig i den pågældende situation. Mest kendt er nok Darwins finker hvor fuglenes næb-størrelse og udseende kunne relateres til finkens fødesøgning.

Da Galápagos øerne geologisk set er unge og fjernt fra det sydamerikanske fastland er øerne kun blevet sparsomt koloniseret med nye dyr hvilket har medført at disse har kunnet udvikle sig til nye arter i et nyt miljø uden påvirkning fra moder-populationen. Dette har givet udslag i et hav af arter der kun findes på disse øer (såkaldt endemiske arter) og for nogles vedkommende kun på enkelte øer. Galápagos øerne synes derfor at være det perfekte sted at studere udviklingen indefor dyregrupperne og altså også fisk. det kan derfor ægre os på projektet at vi ikke fik tilladelse af de lokale myndigheder til at studere udviklingen af fiskenes immunsystem i fiskene fra disse øer. Vores lille krydstogt her var derfor udelukkende ferie inden det for alvor går løs på Galathea3 togtben 15 hvilket startede nu hen under aften den 7 marts 2007.