Tuesday, March 13, 2007

13. marts

Idag sejler vi så hurtigt at adskillige forskere river sig i håret over det. Ruten er den direkte mod Skt Thomas. Selv søopmålings projektet vil gerne have os ned på 14 knob, da det også går lidt for stærkt for dem. Da jeg var noget træt ovenpå sygdom i går, sov jeg længe i vort lukaf men blev dog vækket af brandøvelse. Per havde blandt andre oplevet, at en røg havde bredt sig udefra kabyssen på vores dæk og ind i messen hvor adskillige havde undret sig over dette. Men da alarmen gik var alle klar over at helikopter-hangaren nu var næste stop. Da vi var mødt deroppe blev vi krydset af en for en og jeg opdagede til min store overraskelse at vi allerede havde passeret Jamaica, Haiti og Dominikanske republik. Dette kan vi se på skærmen i hangaren der hele tiden viser placering, retning, vind og strøm data. Vi blev interviewet af Politikens udsendte vedrørende det at have gymnasie-elever med på togtben. Aviserne er vist fodrede med immunologi fra de tidligere togtbens deltagere på vores projekt. I hvert fald virker de ikke så interesserede i at høre om immunologi. De vil hellere høre hvad vi synes om expeditionen, om at have gymansielever på projektet, om hvem vi selv er og hvordan vi selv fik lyst til at blive forskere og i den stil. Ellers skete der ikke så meget denne dag - men vi sejler ekstremt hurtigt.

No comments: